
Hvad er Ét Grønt Holbæk?
Ét Grønt Holbæk er dannet af en gruppe borgere, for at få samlet de gode, grønne kræfter i Holbæk Kommune. Når vi organiserer os, står vi stærkere og kan sætte fut under den grønne omstilling - i vores eget liv, lokalt i kommunen og nationalt.Fællesskabet er for borgere i Holbæk Kommune, som mangler andre at skabe grønne handlinger med - eller som allerede er i gang, og vil dele viden og skabe flere ringe i vandet. I fællesskabet kan vi inspirere hinanden. Med fællesskabet gør vi det meningsfuldt og sjovt at skabe grønne aktiviteter sammen, og vi skaber kontakt mellem eksisterende grønne initiativer. Og så formidler vi om eksisterende grønne aktiviteter og nyheder i vores kommune, så alle kan følge med i klima- og biodiversitetskampen, uanset hvor aktiv man kan være i øjeblikket.Ét Grønt Holbæk vil gerne være borgernes samlende grønne stemme i Holbæk Kommune. Vi vil gerne være en positiv sparringspartner og udveksle idéer med vores folkevalgte kommunalpolitikere, den kommunale administration, organisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder, så grønne tiltag bliver nemmere at gennemføre og kommer alle til gode.Som fællesskab og samarbejdspartnere er vi vidensbaserede, visionære og mangfoldige. Vi består af borgere i alle aldre og gør os umage for at gøre det muligt at deltage, selvom man har et travlt liv med karriere og børn.Ét Grønt Holbæk er åbent for alle, har intet partipolitisk ståsted og ingen fælles holdninger - andet end at klima- og biodiversitetskriserne kræver handling nu. Handling som ser ud på et væld af måder og dét kræver at alle gode kræfter samles. Kom og vær med!
Grønne initiativer
Ét Grønt Holbæk har egne arbejdsgrupper, men tilstræber og så at sprede ordet om eksisterende grønne initiativer og fællesskaber i Holbæk Kommune. Find info og links her på siden.Skriv til os, hvis du har en idé til et grønt initiativ, som skal stå på denne side.Arbejdsgrupper i Ét Grønt Holbæk
- Stop Datacenteret
- Landbrug & Grøn Trepart
- Grønne fødevarer og fællesspisninger
- Energifællesskaber
- Politikudvikling og lokalpolitisk kontakt
- Kommunikation, formidling og hvervning
- KernegruppenVil du i kontakt med en særlig arbejdsgruppe? Skriv til [email protected], så hjælper vi dig.Andre grønne initiativer i Holbæk KommuneSkovgro
Skovgro planter og driver skov i lokale fællesskaber for at beskytte drikkevand, øge biodiversitet og modvirke klimaforandringer. Skovgro er også en kulturel forening, der skaber viden og kunst om skov. Læs mere her.Miljøforeningen Tuse Næs
Miljøforeningen på Tuse Næs blev har til formål at værne om Næssets mest følsomme naturområder og bidrage til, at Tuse Næs bevares som naturperle og attraktivt bo- og feriested. Læs mere her.Miljøforeningen Midtsjælland
Miljøforeningen Midtsjællands formål er at værne om naturen og beskytte landskab, biodiversitet, drikkevand, vandmiljø og trafiksikkerhed - og begrænse udvidelser af svinefabrikker. Læs mere her.Maritime Nyttehaver
For interesse læs mere på Ung Holbæk eller kontakt Nina Wendelboe på 72 36 96 24Holbæks Grønne Lunge
HGL er et klima, miljø og naturformidlingscenter i Holbæk, som laver formidlings- og uddannelsesaktiviteter for alle i kommunen.DN Holbæk
DN Holbæk er Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Holbæk Kommune.Red Isefjord
Red Isefjord er en lille, engageret forening, der arbejder for at forbedre miljøtilstanden i Isefjorden.
Læs mere på www.redisefjord.dk og kontakt på
[email protected]
Stop datacenteret i Holbæk
Der er i øjeblikket planer om at etablere et hyperscale-datacenter i Holbæk. Det bør stoppes.Et anlæg af den størrelsesorden vil være ekstremt energikrævende og lægge et massivt pres på den lokale energiinfrastruktur. Vi stiller spørgsmålstegn ved, om ubegrænset data- og AI-udvikling skal have så høj prioritering i vores elnet, så længe der ikke er nok adgang til grøn energi.Samtidig skaber hyperscale-datacentre kun et begrænset antal permanente arbejdspladser og vil derfor ikke bidrage nævneværdigt til lokal beskæftigelse.Dertil kommer, at de store, lukkede bygningsvolumener og omfattende tekniske installationer uundgåeligt vil skæmme i landskabet og påvirke nærliggende lokalsamfund negativt.Datacentret har planer om et fjernvarmesamarbejde med FORS, men kommunen har ingen mulighed for at stille krav til dette. Endvidere vil den klimaeffekt, som fjernvarmen har ved at fortrænge Holbæks gasopvarmning, blive stærkt undermineret af den mængde gas, som datacentret vil afbrænde i sine generatorer (jf. aktindsigt om datacentret).
Skriv under på borgerforslaget mod datacenteret herLæs mere på datacenterinfo.dk
Kalender
Kalenderen opdateres løbende af Ét Grønt Holbæks frivillige. Vi beklager, hvis kalenderen ikke altid er opdateret. Vi gør vores bedste.Ét Grønt Holbæk har fællesmøde på Holbæk Bibliotek hver 2. tirsdag i måneden med grøn fællesspisning kl. 18.30 og åbent møde kl. 19.15-21.00. Find altid begivenheden og tilmeld dig på Holbæk Biblioteks hjemmeside.
| Dato | Hvad? | Hvor? |
|---|---|---|
| 10/11 kl. 19.15 | Et Grønt Holbæk Fællesmøde | Holbæk Bibliotek |
| 12/11 kl. 17 | Fjordforbindelser - workshop | Info og tilmelding kommer senere |
| 14/1 2027 | Nytårskur og lancering af Grønt Handlekatalog | Info og tilmelding kommer senere |
Billeder fra Ét Grønt Holbæk
Her ses et udsnit af billeder fra Ét Grønt Holbæks fællesmøder og andre arrangementer.
Vær med
Vil du være en del af et meningsfuldt, lokalt fællesskab, som kæmper for en grønnere fremtid? Så er Ét Grønt Holbæk noget for dig.Vi holder fællessmøde én gang om måneden, altid 2. tirsdag i måneden på Holbæk Bibliotek - alle er velkomne.Du kan også komme på vores mailliste, hvor du ca. modtager to mails om måneden.Skriv dine kontaktoplysninger, så vender vi tilbage med mere information via mail.
Kontakt os
Har du spørgsmål, vil du samarbejde eller vil du bare høre lidt mere om Ét Grønt Holbæk? Du er altid velkommen til at skrive til os.Vi er drevet af frivillige, så vi er ikke altid superhurtige, men vi svarer så hurtigt vi kan.
Støt os
Du kan støtte Ét Grønt Holbæks arbejde for at skabe en grønnere kommune ved at give et bidrag.Pengene går bl.a. til plakater, flyers og andet trykt materiale samt åbne arrangementer, workshops og forplejning til fællesmøder for alle vores aktive borgere.Støt os med 50, 100, 200 eller 500 kr - det gør en stor forskel.