
Hvad er Ét Grønt Holbæk?
Ét Grønt Holbæk er dannet af en gruppe borgere, for at få samlet de gode, grønne kræfter i Holbæk Kommune. Når vi organiserer os, står vi stærkere og kan sætte fut under den grønne omstilling - i vores eget liv, lokalt i kommunen og nationalt.Fællesskabet er for borgere i Holbæk Kommune, som mangler andre at skabe grønne handlinger med - eller som allerede er i gang, og vil dele viden og skabe flere ringe i vandet. I fællesskabet kan vi inspirere hinanden. Med fællesskabet gør vi det meningsfuldt og sjovt at skabe grønne aktiviteter sammen, og vi skaber kontakt mellem eksisterende grønne initiativer. Og så formidler vi om eksisterende grønne aktiviteter og nyheder i vores kommune, så alle kan følge med i klima- og biodiversitetskampen, uanset hvor aktiv man kan være i øjeblikket.Ét Grønt Holbæk vil gerne være borgernes samlende grønne stemme i Holbæk Kommune. Vi vil gerne være en positiv sparringspartner og udveksle idéer med vores folkevalgte kommunalpolitikere, den kommunale administration, organisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. så grønne tiltag bliver nemmere at gennemføre og kommer alle til gode.Som fællesskab og samarbejdspartnere er vi vidensbaserede, visionære og mangfoldige. Vi består af borgere i alle aldre og gør os umage for at gøre det muligt at deltage, selvom man har et travlt liv med karriere og børn.Ét Grønt Holbæk er åbent for alle, har intet partipolitisk ståsted og ingen fælles holdninger - andet end at klima- og biodiversitetskriserne kræver handling nu. Handling som ser ud på et væld af måder og dét kræver at alle gode kræfter samles. Kom og vær med!
Grønne initiativer
Ét Grønt Holbæk har egne arbejdsgrupper, men tilstræber og så at sprede ordet om eksisterende grønne initiativer og fællesskaber i Holbæk Kommune. Find info og links her på siden.Skriv til os, hvis du har en idé til et grønt initiativ, som skal stå på denne side.Arbejdsgrupper i Ét Grønt Holbæk
- Landbrug & Grøn Trepart
- Grønne fødevarer og fællesspisninger
- Grønne energifællesskaber
- Grøn formidling og uddannelse
- Grøn kommunalvalgsdebatAndre grønne initiativer i Holbæk KommuneSkovgro
Skovgro planter og driver skov i lokale fællesskaber for at beskytte drikkevand, øge biodiversitet og modvirke klimaforandringer. Skovgro er også en kulturel forening, der skaber viden og kunst om skov. Læs mere på [www.skovgro.dk]Miljøforeningen Tuse Næs
Miljøforeningen på Tuse Næs blev har til formål at værne om Næssets mest følsomme naturområder og bidrage til, at Tuse Næs bevares som naturperle og attraktivt bo- og feriested. Læs mere på [https://mftn.dk/]Maritime Nyttehaver
For interesse læs mere på Ung Holbæk eller kontakt Nina Wendelboe på 72 36 96 24Holbæks Grønne Lunge
HGL er et klima, miljø og naturformidlingscenter i Holbæk, som laver formidlings- og uddannelsesaktiviteter for alle i kommunen.DN Holbæk
DN Holbæk er Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Holbæk Kommune.Red Isefjord
Red Isefjord er en lille, engageret forening, der arbejder for at forbedre miljøtilstanden i Isefjorden.
Vær med
Vil du være en del af et meningsfuldt, lokalt fællesskab, som kæmper for en grønnere fremtid? Så er Ét Grønt Holbæk noget for dig.Vi holder fællessmøde én gang om måneden - alle er velkomne.Skriv dine kontaktoplysninger, så vender vi tilbage med mere information via mail.
Kontakt os
Har du spørgsmål, vil du samarbejde eller vil du bare høre lidt mere om Ét Grønt Holbæk? Du er altid velkommen til at skrive til os.Vi er drevet af frivillige, så vi er ikke altid superhurtige, men vi svarer så hurtigt vi kan.